Kobstadens metamorfose : : Byudvikling og byplanlAegning i Arhus 1800-1920.
Saved in:
| : | |
|---|---|
| TeilnehmendeR: | |
| Place / Publishing House: | Aarhus : : Aarhus University Press,, 2005. ©2005. |
| Year of Publication: | 2005 |
| Edition: | 1st ed. |
| Language: | Danish |
| Online Access: | |
| Physical Description: | 1 online resource (182 pages) |
| Tags: |
Add Tag
No Tags, Be the first to tag this record!
|
Table of Contents:
- Intro
- Titelblad
- Forord
- Oversigt over figurer og tabeller
- Indledning
- Om brugen af kort og databaser i historieforskningen
- Del 1: Byplanlægning og købstadsstyre
- Byplanlægning og købstadsstyre
- OVERGANGEN TIL DEN INDUSTRIPRÆGEDE BY
- BYPLANBEGREBET
- Interesser
- Den gode by
- Byplanlægningens positive og negative karakter
- En byplans foranderlighed
- Købstadsstyret og de gældende retsregler frem til 1858
- KØBSTÆDERNE I PROVINSEN
- Brandvæsnet i købstæderne
- Ad hoc-nedsatte bygningskommissioner
- KØBENHAVN
- DE LOVPLIGTIGE BYGNINGSKOMMISSIONER
- Nyordningen af købstadsstyret 1837
- Bygningskommissionens opgaver
- Eksempler på gadeanlæg
- AREALUDNYTTELSEN I DEN FØRINDUSTRIELLE BY
- KVARTERET OMKRING FREDENS TORV
- Købstadskommunens anbefaling
- De første bygninger og gadeanlæg
- Byplanlægningens placering i forvaltnings- og retsvæsnet fra 1858
- KØBSTÆDERNES BYGNINGSLOV
- Gadebredde
- NYORDNING OG PROFESSIONALISERING AF FORVALTNINGSAPPARATET
- Købstadskommunernes styrelse
- Professionaliseringen af købstadsadministrationen
- KØBSTADSKOMMUNENS EKSPROPRIATIONSRETTIGHEDER
- Charles Ambts ræsonnement
- BYGNINGSVEDTÆGTERNE FOR ÅRHUS KØBSTADSKOMMUNE
- Eksempler på gadeanlæg
- EKSEMPLET HJELMENSGADE
- Det typiske gadeudlæg
- Betydningen af grundejernes interesser
- EKSEMPLET MARSELISBORG
- Købet af Marselisborg Gods
- Stadsingeniørens første planforslag
- De to der var byens stadsingeniør overlegen
- Charles Ambt og Hack Kampmanns planforslag
- LUFT, PARKER OG ORDEN
- De grønne områder
- Realiseringen
- Ønsket om at skabe orden
- INSPIRATIONEN FRA UDLANDET
- KOMMUNAL JORDPOLITIK
- BEHOVET FOR EN ORDNENDE HÅND - AFRUNDING
- Del 2: Byudvikling i Århus 1800-1880
- Byudvikling i Århus 1800-1880
- ERHVERV OG ERHVERVSBETEGNELSER
- ÅRHUS 1801 - EN KØBSTAD.
- Social- og erhvervstopografi i 1800-tallets Århus
- DEN SOCIALE STRATIFIKATION 1801
- BYRUMMET 1801: SOCIAL- OG ERHVERVSTOPOGRAFIEN
- EJENDOMSFORHOLD 1845
- SKATTEN PÅ "FORMUE OG LEJLIGHED" 1845
- BYRUMMET 1845: SOCIAL- OG ERHVERVSTOPOGRAFIEN
- INDKOMSTSKATTEN OG DEN SOCIALE STRATIFIKATION 1880
- BYRUMMET 1880: SOCIALTOPOGRAFIEN
- BYRUMMET 1880: ERHVERVSTOPOGRAFIEN
- Håndværk i Århus 1800-1880
- 1801: HÅNDVÆRKERE I DEN FØRINDUSTRIELLE BY
- 1845: HÅNDVÆRKSFAG I VÆKST
- 1880: INDUSTRIALISERINGENS HÅNDVÆRKERE
- HÅNDVÆRKSFAGENES SPREDNING I BYRUMMET
- 'INDUSTRI'-LOKALISERING I 1801: BRÆNDEVINSFREMSTILLING
- Indkvarteringen af militæret i byen 1800-1880
- Immigration 1800-1880
- 1801: BYENS BORGERE
- 1845: MIGRATION TIL DEN VOKSENDE BY
- 1880: TILVANDRING TIL INDUSTRIBYEN
- Del 3: Industriens lokalisering
- Industriens lokalisering
- TEORIER OM INDUSTRIBYENS AREALUDNYTTELSESMØNSTER
- BYGNINGS- OG SUNDHEDSVEDTÆGTER
- HVAD ER INDUSTRI?
- Seks arbejdere eller derover
- KILDER TIL INDUSTRIENS LOKALISERING
- Industri- og erhvervstællingerne i 1871 og 1872
- Dansk Arbejdsgiverforenings medlemsfortegnelser
- Dansk Industriberetning og de industrielle produktionsstatistikker
- Industrien i 1870
- INDUSTRI I KØBSTADSKOMMUNEN
- INDUSTRI I FORSTADSKOMMUNERNE
- INDFALDSVEJENES BETYDNING FOR INDUSTRIENS LOKALISERING
- Baggårdsindustrien
- De pladskrævende virksomheder
- Byens industrielle tyngdepunkt
- København og Odense
- Industrien i 1920
- INDUSTRI I KØBSTADSKOMMUNEN
- INDUSTRI I FORSTADSKOMMUNERNE
- JERNBANEN OG HAVNENS BETYDNING FOR INDUSTRIENS LOKALISERINGSMØNSTER
- Byens store virksomheder
- Det industrielle tyngdepunkt
- De centrale lokaliseringsfaktorer
- København og Odense
- BYENS FUNKTIONSOPDELING
- Noter
- Noter om figurerne
- Kildemateriale
- Kolofon.