Kobstadens metamorfose : : Byudvikling og byplanlAegning i Arhus 1800-1920.

• Author: Norskov, Jeppe.
• TeilnehmendeR: Toftgaard Jensen, Jens.; Bitsch Christensen, Soren.
• Place / Publishing House: Aarhus : : Aarhus University Press,, 2005.; ©2005.
• Year of Publication: 2005
• Edition: 1st ed.
• Language: Danish
• Physical Description: 1 online resource (182 pages)

Table of Contents

Intro -- Titelblad -- Forord -- Oversigt over figurer og tabeller -- Indledning -- Om brugen af kort og databaser i historieforskningen -- Del 1: Byplanlægning og købstadsstyre -- Byplanlægning og købstadsstyre -- OVERGANGEN TIL DEN INDUSTRIPRÆGEDE BY -- BYPLANBEGREBET -- Interesser -- Den gode by -- Byplanlægningens positive og negative karakter -- En byplans foranderlighed -- Købstadsstyret og de gældende retsregler frem til 1858 -- KØBSTÆDERNE I PROVINSEN -- Brandvæsnet i købstæderne -- Ad hoc-nedsatte bygningskommissioner -- KØBENHAVN -- DE LOVPLIGTIGE BYGNINGSKOMMISSIONER -- Nyordningen af købstadsstyret 1837 -- Bygningskommissionens opgaver -- Eksempler på gadeanlæg -- AREALUDNYTTELSEN I DEN FØRINDUSTRIELLE BY -- KVARTERET OMKRING FREDENS TORV -- Købstadskommunens anbefaling -- De første bygninger og gadeanlæg -- Byplanlægningens placering i forvaltnings- og retsvæsnet fra 1858 -- KØBSTÆDERNES BYGNINGSLOV -- Gadebredde -- NYORDNING OG PROFESSIONALISERING AF FORVALTNINGSAPPARATET -- Købstadskommunernes styrelse -- Professionaliseringen af købstadsadministrationen -- KØBSTADSKOMMUNENS EKSPROPRIATIONSRETTIGHEDER -- Charles Ambts ræsonnement -- BYGNINGSVEDTÆGTERNE FOR ÅRHUS KØBSTADSKOMMUNE -- Eksempler på gadeanlæg -- EKSEMPLET HJELMENSGADE -- Det typiske gadeudlæg -- Betydningen af grundejernes interesser -- EKSEMPLET MARSELISBORG -- Købet af Marselisborg Gods -- Stadsingeniørens første planforslag -- De to der var byens stadsingeniør overlegen -- Charles Ambt og Hack Kampmanns planforslag -- LUFT, PARKER OG ORDEN -- De grønne områder -- Realiseringen -- Ønsket om at skabe orden -- INSPIRATIONEN FRA UDLANDET -- KOMMUNAL JORDPOLITIK -- BEHOVET FOR EN ORDNENDE HÅND - AFRUNDING -- Del 2: Byudvikling i Århus 1800-1880 -- Byudvikling i Århus 1800-1880 -- ERHVERV OG ERHVERVSBETEGNELSER -- ÅRHUS 1801 - EN KØBSTAD.

Social- og erhvervstopografi i 1800-tallets Århus -- DEN SOCIALE STRATIFIKATION 1801 -- BYRUMMET 1801: SOCIAL- OG ERHVERVSTOPOGRAFIEN -- EJENDOMSFORHOLD 1845 -- SKATTEN PÅ "FORMUE OG LEJLIGHED" 1845 -- BYRUMMET 1845: SOCIAL- OG ERHVERVSTOPOGRAFIEN -- INDKOMSTSKATTEN OG DEN SOCIALE STRATIFIKATION 1880 -- BYRUMMET 1880: SOCIALTOPOGRAFIEN -- BYRUMMET 1880: ERHVERVSTOPOGRAFIEN -- Håndværk i Århus 1800-1880 -- 1801: HÅNDVÆRKERE I DEN FØRINDUSTRIELLE BY -- 1845: HÅNDVÆRKSFAG I VÆKST -- 1880: INDUSTRIALISERINGENS HÅNDVÆRKERE -- HÅNDVÆRKSFAGENES SPREDNING I BYRUMMET -- 'INDUSTRI'-LOKALISERING I 1801: BRÆNDEVINSFREMSTILLING -- Indkvarteringen af militæret i byen 1800-1880 -- Immigration 1800-1880 -- 1801: BYENS BORGERE -- 1845: MIGRATION TIL DEN VOKSENDE BY -- 1880: TILVANDRING TIL INDUSTRIBYEN -- Del 3: Industriens lokalisering -- Industriens lokalisering -- TEORIER OM INDUSTRIBYENS AREALUDNYTTELSESMØNSTER -- BYGNINGS- OG SUNDHEDSVEDTÆGTER -- HVAD ER INDUSTRI? -- Seks arbejdere eller derover -- KILDER TIL INDUSTRIENS LOKALISERING -- Industri- og erhvervstællingerne i 1871 og 1872 -- Dansk Arbejdsgiverforenings medlemsfortegnelser -- Dansk Industriberetning og de industrielle produktionsstatistikker -- Industrien i 1870 -- INDUSTRI I KØBSTADSKOMMUNEN -- INDUSTRI I FORSTADSKOMMUNERNE -- INDFALDSVEJENES BETYDNING FOR INDUSTRIENS LOKALISERING -- Baggårdsindustrien -- De pladskrævende virksomheder -- Byens industrielle tyngdepunkt -- København og Odense -- Industrien i 1920 -- INDUSTRI I KØBSTADSKOMMUNEN -- INDUSTRI I FORSTADSKOMMUNERNE -- JERNBANEN OG HAVNENS BETYDNING FOR INDUSTRIENS LOKALISERINGSMØNSTER -- Byens store virksomheder -- Det industrielle tyngdepunkt -- De centrale lokaliseringsfaktorer -- København og Odense -- BYENS FUNKTIONSOPDELING -- Noter -- Noter om figurerne -- Kildemateriale -- Kolofon.